Praktiske forberedelser før klipning /
Undgå stress af dyr

  • Det er meget vigtigt at fårene er tørre
  • Fårene skal helst være fanget inden ankomst, da det ellers tager ekstra tid.
  • Tag fårene i stalden et døgn før klipning – Husk at afbestille, hvis fårene er våde!
  • Det er vigtigt at fårene er i stald/fangefold 12 timer før klipning og at de har tom vom.
    • Fårene og især større væddere kan være vanskelige at håndtere, hvis de er fodret op til klipning.
    • Det betyder blot mere stress og skade for både dyr og fåreklipper.
    • Fårene har fire maver og dør ikke af sult.
  • Sørg for strøm (Jeg har selv 30 meter ledning med).
  • Sørg for læ/skygge til fårene hvis det er udendørs klipning.
  • Bestil i god tid, så jeg kan planlægge kørsel og holde prisen nede.
  • Husk at give informationer til mig:
    • Hvis klove skal klippes, da det tager ekstra tid.
    • Hvis der skal bruges hunde til indfangning af får.
    • Hvis det er udendørs klipning.

 

Klipningstedet

  • Klipper helst indendørs med rigeligt lys.
  • Mindst 2,3 meter til loftet og et areal på 2 x 2 meter.
  • Jeg skal have adgang til 220 volt, og har selv 30 meter ledning med.
  • Det skal være tæt på fårene/fangefolden.

Ring og aftal nærmere, hvis det ikke kan lade sig gøre at overholde dette.

 

Hund & Uld

HUND

Det er bedst hvis kunden selv indfanger fårene, da det giver mindre stress og er billigere for kunden.

Dog kan det aftales, at jeg bruger mine hunde til indfangning af fårene.

  • Dette er dog på ejerens ansvar
  • Får der ikke er vant til hunde, kan være svære at indfange
  • Hvis der er heste eller kvæg på marken, vil jeg ikke bruge mine hunde.

ULD

Hvis kunden gerne vil af med ulden, tager jeg det gerne med hvis det er hvidt og rent.

Ved store besætninger kan jeg få ulden afhentet.